Paustian har i samarbejde med Link Architecture og Studio Pneuma leveret møbler til Modular Circle House i Hillerød. Projektet er udviklet med fokus på cirkulær tænkning, modulært byggeri og langsigtet bæredygtighed – værdier der også har været styrende for møbelvalget og den samlede indretning.
Indretningen understøtter husets arkitektoniske idé om fleksibilitet, ressourcebevidsthed og et moderne, funktionelt arbejdsmiljø. Materialer, proportioner og visuelle greb er nøje afstemt med bygningens æstetik, hvor lyse flader, træ og transparente overgange skaber en rolig og sammenhængende rumoplevelse. Løsningen favner både arbejdszoner, mødeområder og uformelle opholdsrum.
Hovedparten af møblerne stammer fra Paustians egen kollektion, Paustian Furniture Collection, suppleret med udvalgte designklassikere. Paustians rolle omfattede rådgivning, kuratering og koordinering med projektets arkitekter for at sikre en helhedsorienteret løsning, hvor funktion, komfort og designmæssig kvalitet går hånd i hånd.
Foto / Stylist: Claus Troelsgaard / Anne-Line Bo