basket

Universal Music

Kunde
Universal Music
År
2017
Lokation
København K

Indretningen hos Universal Music i København er skabt med respekt for den kreative proces og den omskiftelige hverdag, der kendetegner musikbranchen. Rummene fungerer som arbejdsplads, men er tænkt, så de ubesværet kan skifte stemning og anvendelse. Paustian har leveret møbler samt specialinventar, nøje afstemt efter projektets arkitektur og daglige brug, mens Sara Martinsen har stået for den samlede indretning.

Et markant greb i løsningen er det tunge velourgardin, der gør det muligt at transformere kontoret til et intimt koncert- og eventmiljø. Gardinet tilfører rummet både visuel tyngde og en akustisk kvalitet, som understøtter liveoplevelser og releasekoncerter. Resultatet er et fleksibelt miljø, hvor arbejdsrum og venue smelter sammen og giver plads til både fordybelse, samarbejde og performance.

Foto: Kristian Holm/yellows.dk